Hammershus Fairtrade
Hammershus Fairtrade arbejder for bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion i Afrika
Hammershus Fairtrade
Hammershus Fairtrade arbejder for bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion i Afrika gennem : Produktion, design, import og salg af Fair Trade godkendte produkter, støtte til producenter og samarbejdspartnere i Afrika, events, oplysning og fundraising.
Produktion og import af Fair Trade produkter
Hammershus Fairtrade producerer Fair Trade produkter i samarbejde med små fair trade godkendte virksomheder i fortrinsvis Ghana og Burkina Faso. Produkterne importeres og sælges i bl.a. Danmark, for derved at støtte bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion, især i Afrika. Fair Trade er handel med respekt for mennesker og miljø, der bidrager til bæredygtig udvikling.
Størstedelen af de produkter vi importerer er produceret i Ghana, men vi importerer også enkelte produkter fra Burkina Faso.
Støtte til producenter og samarbejdspartnere i Afrika
For såvidt det er muligt støtter vi vores samarbejdspartnere i produktudvikling, markedsføring og process optimering. Især produktudvikling er vigtigt for at kunne sælge på det skandinaviske marked. Samtidigt er salg den vigtigste måde for producenterne at arbejde sig ud af fattigdom på.
Det er vores stærke overbevisning at Afrikanske producenter bedst hjælpes ved hjælp til selvhjælp. Derfor forærer vi dem ikke penge, men hjælper dem til at blive dygtigere og bedre håndværkere og forretningsfolk, samtidig med at vi støtter lokale aktiviteter for forbedring af både demokrati og menneskerettigheder.